En lille novelle :)

Hun vågner op på et gulv. Hun ligger på en jakke med sin sovepose over sig. Hun er helt gennemkold, hun ligger næsten og ryster. Hendes hoved dunker, og det er som om hendes tunge er klistret fast til ganen. Hun sætter sig op, og ser sig omkring. Spredt omkring ligger mennesker og sover. Nogen i deres soveposer, andre bare i deres tøj. Lige ved siden af hende ligger en dreng. Han sover tungt og hans brystkasse bevæger sig langsomt op og ned. Hun prøver at huske hvad der skete aften før.
Hun kan huske at hun dansede. Dansede med armene i vejret og hovedet rokkende fra side til side. Drejede rundt om sig selv, og svingede hofterne. Hun kan huske at hun sad underfor og røg. At han kom og satte sig ved siden af hende og spurgte om hun ikke frøs i den korte kjole. Hun havde nok sagt ja. Det ville ligne hende. Hun ser på ham, som han ligger der ved siden af hende. Han er ikke særlig pæn.. Lidt buttet og med karseklippet hår. Faktisk slet ikke hendes type. Hun kryber langsomt ud af soveposen for ikke at vække ham. Hun rejser og retter lidt på kjolen som sidder langt længere oppe om lårene end den burde. Hun lister på tåspidser ud af rummet og snupper sin lille røde håndtaske på vej ud.

Hun åbner døren, og træder ud af forsamlingshuset. Det er koldt udenfor, og stadig lidt mørkt. Solen er på vej op ude bag husene. Hun sætter sig på trappen og åbner håndtasken. Hun finder sine smøger og sin lighter. Hun fisker en op fra pakken, og snuser lidt til den, inden hun tænder den. Hun skærmer med hænderne. Der er ikke ret meget gas tilbage i lighteren så det tager sin tid. Endelig får hun ild på. Hun trækker røgen ind og nyder den lidt krasse fornemmelse. Hun ser rundt på pladsen foran huset. Den flyder. Bogstaveligt talt. Der ligger både flakser og tomme dåser. En stol med brækket ryg inden fra spisesalen af har også fundet vej der ud. Og ud over det hele ligger meter efter meter af toiletpapir. Som rester af en smuk bryllupsdekoration, hvilket det på alle måder ikke var. Det klister vådt og gennemfugtet til jorden.
Hun løfter smøgen op og indhalere. Hun holder røgen inde lidt inden hun puster den ud gennem næsen. Det begynder så småt at lysne. Langsomt kommer solen op bag hustagende og rammer hendes kind. Hun lukker øjne og mærker den svag varme. Det prikker på øjenlågene og hun åbner dem igen. Hun knipser lidt aske af smøgen. Hun tager et sug. Langsomt begynder kvarteret omkring hende at blive oplyst.
En kat kommer gående langs husmuren. Den miaver og ser over på hende. Hun flytter smøgen over i den anden hånd, og rækker den anden hånd frem mod katten. Mens hun laver små lyde med munden. Den spankulerer stolt hen til hendes hånd og stryger sig op af den. Hun nusser den mellem ørene. Hun kan huske at havde siddet med katten udenfor i går, og snakket med ham fyren. Hun kan ikke huske hvad han hed. Martin, Peter, Henrik. Et eller andet helt almindeligt navn var det.
Hun knipser til smøgen. En smugle aske drysser af, bliver fanget af vinden og føres bort. Hun tager et til sug af smøgen, der gløder i hendes hånd. Den begynder så småt at smage af filter. Hun ryster lidt på hovedet, prøver at ryste billeder frem fra aften før… Vodka, stoledans, shots, Dansene mennesker, rom, pebernødder og øl.
Hun tager et sidste sug af cancerpinden der sidder fastlåst mellem hendes kolde fingre. Hun lader det endnu glødende skod falde ned i den nærmeste øldåse. En svag syden høres dernede fra, da gløden slukkes.
Hun sidder lidt med armene om knæene og rokker frem og tilbage. Hun lukke øjnene og lader den bankende smerte bagest i hovedet overtage hendes tanker. Hun bliver revet tilbage til virkeligheden ved lyden af en der river døren op bag hende. En fyr kommer, halvt løbene halvt vaklende, ud. Han er helt hvid i hovedet. Han drejer omkring hjørnet af huset, og hun kan høre den rallende lyd da hans mave vender vragende udad.

Hun ryster smilede på hovedet og tænder endnu en smøg. Hun suger ind og ser ud over pladsen, der rammes af de første solstråler. Hvor er verden dog smuk, i en tilstand af overvældene tømmermænd.