Der kommer en pige gående på den lille sti der føre rundt om søen. Hendes hår er kort og stritter lige op i vejret. Hun har tunge sorte militærstøvler på, og en sort kjole. Hun bærer desuden korte sorte blonde handsker, og hendes negle er malet sorte.
Vinden fejer gennem hendes hår og leger med hendes kjole. Hun stopper op, og giver sig til at rode lidt i en gammel overmalet taske. Kort efter hiver hun en pakke cigaretter op. Hun sætter en mellem læberne, og skærmer med hænderne mens hun tænder. Hun klikker en del gange med lightere inden den tænder.
Hun lukker øjnene da hun indhalere… Hun må havde trængt til den smøg.
Hun står lidt og ser ud over søen, mens hun ryger. Et nyt vindpust blæser gennem hendes hår, og hun lukker øjnene. Hun ser ud til at nyde følelsen af vinden mod sin kind.
Hun hiver en gammel, slidt mobil op af en lomme i tasken. Hun klapper den op, og kigger lidt på skærmen. Et lille smil brede sig over hendes ansigt over hun giver sig til at taste.
Kort efter går hun videre. Hun trasker lige forbi mig uden at ænse min tilstedeværelse. Et pust at sød parfume og røg rammer mine næsebor. Jeg vender mig og ser efter hende. Hun ligner en pige der lever helt i sin egen verden. Som hun har sit eget univers, hvor planter drejer om en sol, langt smukkere end den vi har.
Hun bliver langsomt mindre og mindre. Det sidste jeg ser af hende, inden hun drejer rundt om et hjørnet er en lille røgsky. Jeg står lidt og stirre, inden jeg løber efter hende. Jeg må standse hende og kende hendes navn. Jeg låber efter hende og griber fat i hendes skulder. Hun stopper overrasket op og vender sig om.
Jeg spøger: "Hvad er dit navn?"
Hun ser overrasket på mig, men smiler så. "Mit Navn er Amanda, og jeg lever i nuet"
søndag den 24. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar